Dyrlæge Nerry Kamstrup er uddannet øjenpaneldyrlæge og kan dermed udstede godkendte attester. Det er kun øjenpanelets medlemmer, der har den europæiske godkendelse til at lave attester godkendt i hele Europa og Norden.
Øjenlysning en udførlig undersøgelse for arvelige øjensygdomme der kun kan fortages af et godkendt medlem af Det Danske Dyrlæge-øjenpanel.
Formålet er at finde alle potentielle problemer ved øjnene – alvorlige som milde.
En øjenlysning gør ikke ondt og er ikke farlig.
Du kan læse meget mere om vores øjenlysninger på Oejenlysning.dk
Dyrlægen lyser i øjnene med en såkaldt spaltelampe for bl.a. at se på regnbughinden og hornhinden. En spaltelampe er en stærk lyskilde med forstørrelseskikkert, der kan forstørre helt op til 20 gange.
Dyrlægen bruger også et instrument, der hedder et Indirekte Ophthalmoskop, for at vurdere den bagerste del af øjet. Her ligger f.eks. nethinden og synsnerven.
På grundlag af undersøgelsen udfylder dyrlægen en attest. Der vil stå om der er tegn på arvelige øjensygdomme og hvilke sygdomme det i givet fald drejer sig om.
Attesten er delt op i to grupper:
1: Medfødt / Tilstede ved fødslen og
2: Erhvervet / Viser sig senere i dyrets liv.
Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies og persondata mere information
Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept