Eja blev færdiguddannet som dyrlæge i januar 2019 og blev kort efter ansat på Malmö Dyrehospital i Sverige.
Hun blev ansat her på Husum Dyreklinik d. 1. juni 2019, først i et barselsvikariat og senere blev hun fastansat da vi blev så glade for hende.
Eja har stor interesse for kirurgi og tandbehandlinger. Hun har derfor, sideløbende med sit arbejde på Husum dyreklinik, gennemført en internationalt anerkendt efteruddannelse og certificering indenfor tænder og mundhulekirurgi via den internationalt anerkendte uddannelsesinstitution ESAVS.
Eja fik sin certificering i maj 2025 og har nu titlen "CASVM i odontologi".
Eja bor i Bagsværd med sin forlovede Mathias, sin søn Arthur og hunden Eigil.
CASVM står for "Certificate of Advanced Studies in Veterinary Medicine", og ESAVS er en international uddannelsesinstitution for dyrlæger - "European School for Advanced Veterinary Studies".
Når man modtager titlen CASVM er det et udtryk for at have opnået et avanceret studieniveau inden for et specifikt område af veterinærmedicin.
Programmet kræver, at man deltager i flere længerevarende kurser udenlands, består de tilhørende eksaminer på universitetsniveau - og desuden at man kan præsentere en case-log over forskellige patienttyper, så man på denne måde kan "bevise" at man formår at benytte og illustrere ens nyvundne færdigheder i praksis.
"Odontologi" betyder direkte oversat "tandlægevidenskab" og er den videnskabelige gren af lægevidenskaben, der omhandler tænder, mund og kæber samt deres sygdomme.
Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies og persondata mere information
Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept