Når det er ved at være tid til at sige farvel til sit kæledyr, er der nogle overvejelser, som ikke kan undgås.
Derfor har vi lavet et lille skriv, der indeholder de overordnede beslutninger, som er rare at have taget stilling til inden den i forvejen hårde afskedsdag.
Aflivningen kan foregå her på klinikken eller hjemme i vante omgivelser.
Det er muligt, at være med til hele aflivningen, gå undervejs eller slet ikke være med.
Det foregår stille og roligt med en dyrlæge, hvor kæledyret får et lille prik i baglåret, der får ham/hende til at falde i så dyb søvn, at intet længere kan mærkes. Derefter gives en overdosis af aflivningsvæske i venen eller i hjertet, som får hjertet til at holde op med at slå. Slutteligt vil vi lytte og bekræfte at han/hun er borte.
Man kan vælge, om man vil begrave sit dyr selv i haven eller lade sit dyr kremere. Vi anbefaler kun at man selv begraver, hvis det er muligt med mindst 1 meters dybde.
Hvis man ønsker, at vi tager os af dit kæledyr efter han/hun er borte, skal man beslutte om man ønsker at få asken tilbage i en urne med det formål at begrave den (forgængelig urne), placere urnen som et minde i hjemmet (glaseret urne) eller sprede asken (træurne med låg). Den glaserede urnetype kan fås i forskellige farver og med mulighed for skrift på.
Man kan også ønske ikke at få asken tilbage, hvorved kremering udelukkende foretages. Hvis man ønsker det, laves der nu også askesmykker. Derved laves asken om til glasperler, som kan indgå i halskæde, armbånd, ringe og øreringe.
Grundet de mange muligheder, afspejles prisen også derefter. Den specifikke pris for aflivning afhænger derfor af, hvad man ønsker skal udføres, efter man har sagt farvel til sit kære kæledyr.
Hvis du ønsker mere information, er du velkommen til at ringe til os på 3828 7712, eller søge yderligere information på Adas hjemmeside: https://adakrem.dk/
Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies og persondata mere information
Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept