Borrelia vaccination til hund | Husum Dyreklinik
Med flåterne følger risikoen for Borrelia-smitte hos hunde. Op mod 20% af flåterne i Norden bærer Borrelia-bakterien, som kan give feber, ledbetændelser, haltheder, træthed og muskelsmerter hos hundene.
Alle hunde, som er udsat for flåt-bid kan smittes med Borrelia. Især jagthunde og aktive brugshunde, som færdes meget i naturen, vil være meget udsatte for smitten. Det kan også være en god idé at vaccinere familiehunde, der bor eller færdes i områder med flåter.
Vaccination af hunden mod Borrelia beskytter hunden mod 3 europæiske Borreliastammer.
Første gang skal hunden vaccineres to gange med 3 ugers mellemrum. Derefter en gang om året – helst sidst på vinteren eller tidligt om foråret, så hunden når at danne mange antistoffer inden flåterne bliver aktive, når temperaturen stiger udenfor. Hvalpe kan vaccineres fra de er 12 uger gamle. Det er indtil videre ikke muligt, at give vaccinen samtidig med andre vacciner.
For at flåten kan overføre sin smitte med bakterien skal den have et blodmåltid. Når flåten har suget blod kan bakterien vandre til spytkirtlerne og derefter overføres til hunden via spyt. Denne proces begynder 24-48 timer efter blodmåltidets start.
Hvis hunden er vaccineret, danner den antistoffer, som optages ved flåtens blodmåltid. Antistofferne forhindrer bakterien i at vandre fra tarmen til spytkirtlerne. Derved kan flåten ikke overføre sin smitte til hunden. Man kan populært sige at det er flåten der er blevet ”vaccineret”.
Udover at være effektiv på hunde, der ikke tidligere har været smittet med Borrelia, beskytter vaccinen også hunde, som tidligere har været i kontakt med Borrelia-bakterien mod ny smitte.
Borreliose er en besværlig sygdom, fordi den ikke altid giver et entydigt symptombillede og desuden er sygdommen svær at diagnosticere.
Mange hunde bliver ikke syge, og ”renser” sig selv uden at bakterien giver sygdom. Det anslås at 5 % af alle hunde der er smittet viser tegn på sygdom. Hvalpe og visse racer (Golden Retriever, Labrador og Berner Sennen) er prædisponerede for at få den kroniske og alvorlige sygdom.
Læs mere om: Flåter, Borrelia og smitte
I den akutte fase kan der ses symptomer som:
Der er stor forskel på, hvor slemt hunde bliver angrebet, og nogle hunde vil vise meget få eller ingen tegn på sygdom, selvom de er smittet.
Efter det akutte forløb kan andre af hundens organer angribes. Borreliose kan forårsage kroniske problemer i:
Der findes ingen test der kan diagnostisere Borrelia. Vi benytter derfor flere kriterier for at fastlægge om hundens symptomer skyldes Borrelia. De 4 kriterier er:
Behandling af sygdommen er mulig. Den består af en langvarig antibiotikakur, men en del hunde vil – trods behandling – være bærere af Borrelia i årevis.
Det er stadig – trods vaccination - en god idé at bruge forebyggende midler til beskyttelse mod flåtangreb. Flåter kan være bærere af andre flåtoverførte sygdomme og vaccinen beskytter kun mod Borrelia.
De fleste midler, der er tilgængelige på markedet, beskytter også mod lopper.
Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies og persondata mere information
Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept