I 2022 kom lægemidlet (Librela) til hunde med ledsygdom. Det har haft stor succes, og er efterfølgende blevet produceret til vores katte.
Solensia er den første monoklonale antistofbehandling til katte med ledsygdom/osteoartritis. Det aktive stof virker specifikt på det signalstof, som bidrager til den smerte som dannes ved ledsygdom, og har derved ingen organpåvirkning, da det ikke udskilles via lever og nyrer, som andre kendte smertelindrende produkter. Det er derfor et rigtig lovende smertestillende produkt til vores ældre katte, og tåles bl.a. af katte med kronisk nyresygdom (stage 1 og 2).
Solensia gives som en injektion under huden i nakken én gang om måneden (hver 4. uge).
Ved osteoartritis opstår der inflammation (en betændelsestilstand uden bakterier) i leddet, da leddets beskyttende brusklag nedbrydes, hvilket giver smerter, når katten bevæger sig. Ved inflammation udskilles signalstoffer, hvoraf et af de vigtigste er NGF (nerve growth factor). NGF har en katalyserende effekt og forværrer inflammation, nedbrydelsen af brusk og smerten forbundet med det.
Solensia er et monoklonalt antistof som binder og neutraliserer NGF. På denne måde forhindres den onde cirkel, som NGF er initiator og katalysator for, og smerten hæmmes. Solensia forbedrer derved din kats mobilitet, komfort og velvære.
Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies og persondata mere information
Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept