Mastcelletumor er den hyppigste tumorform hos hunde. Det er en relativ aggressiv tumorform, der grundet sin opførsel kræver store marginer, når vi opererer dem væk. Derudover indeholder mastcelletumores nogle granula indeholdende histamin og heparin, der ved manipulation og frigivelse kan give bivirkninger såsom rødme, hævelse, smerte, størkningsproblemer af blodet, m.fl.
Læs mere om mastcelletumores på link:
https://husumdyreklinik.dk/hund/mastcelletumor/
Hidtil har den eneste behandling været kirurgisk fjernelse af knuden. Dette kræver naturligvis narkose som i enkelte tilfælde ikke er hensigtsmæssigt. Herudover kan knuderne værre komplicerede at fjerne kirurgisk på lemmerne eller andre områder, hvor der ikke er så meget hud på grund af de store marginer der kræves omkring knuden.
Der er nu kommet en ny behandlingsform af mastcelletumores, hvor der injiceres medicin i knuden som dræber kræftcellerne og ødelægger blodtilførslen.
Injektionen kan anvendes på knuder, som er mindre end 8cm3 med intakt overflade, knuder som ikke har spredt sig og knuder der ikke er forsøgt fjernet før. Ved den nye behandlingsform kan fuld narkose undgås, hvilket er en fordel for vores seniorhunde og brachycephale racer.
Hvis I har nogle spørgsmål eller vil høre mere om den nye behandlingsform af mastcelletumores, må I endelig ikke tøve med at kontakte klinikken.
Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies og persondata mere information
Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept