De hyppigste parasitter er pelsmider, lus, lopper og øremider. Udover parasitter kan kaniner også få ringorm, mens infektioner i huden oftetst opstår fordi kaninen kløer sig af en anden årsag som fx parasitter.
Kaniner kan smittes med katteloppen - som både kan findes hos hunde og katte - og er den vi hyppigst finder på kaninen sammen med kaninloppen. Kaniner smittes med kattelopper af både katte og hunde. Lopperne giver kløe, men hverken hårtab eller skæl. Både lopper og loppeafføring kan findes i pelsen på kaninen og diagnosen stilles nemt med en kæmmekam. Kaninlopper sidder ofte på kaninens ører eller fødder, men kan være på hele kroppen. Behandlingen består i at rengøre miljøet grundigt, behandle hunden og katten (hvis der er tale om kattelopper) samt behandle kaninen med et antiparasitært middel – OBS kaniner tåler ikke fibronil (©Frontline).
Er ikke så hyppige hos kaniner, men kan forekomme. De giver kløe og hvis kaninen er voldsomt inficeret kan det give blodmangel og sløvhed. Skæl på ryggen kan også ses. Lus og luseæg er nemme at finde med en kæmmekam. Behandlingen består - som med lopper - i at rengøre miljøet grundigt samt behandle kaninen med et antiparasitært middel.
Skæl på kanin pga. pelsmiderPelsmider er et hyppigt forekommende problem hos kaniner. Kaniner med pelsmider har ofte store mængder skæl specielt over ryggen og kan give kløe, som gør at de taber pels og får sår. Smitten sker ved kontakt med en smittet kanin eller materiale som en smittet kanin har været i kontakt med. Diagnosen stilles ved at samle skællene på noget tape og kigge på det i mikroskop. Behandlingen består ofte i at give kaninen 2-3 injektioner med at antiparasitært middel med 10-14 dages mellemrum. Herudover er det også her meget vigtigt at kaninens omgivelser rengøres grundigt.
Pelsmider kan smitte til dig som ejer og give kløende røde knopper på arme og krop. De kan dog ikke overleve på mennesker og forsvinder så snart kaninen behandles.
Øremider er en hyppig parasit hos kaniner. Smitten sker via direkte kontakt med smittede kaniner eller ting der har været i kontakt med en smittet kanin. Der kan gå lang tid før symptomerne opstår og symptomerne kan udløses af samtidig stress.
Øremider viser sig som voldsom skæl og smerte på øreflappen. Hvis skællene fjernes kommer der sår. Kaninen vil kløe sig på ørerne og det er ikke unormalt at der går infektion i læsionerne. Diagnosen stilles ved at kigge på skællene under mikroskop. Behandlingen består ofte i at give kaninen 3 injektioner med et antiparasitært middel med 10-14 dages mellemrum. Skællene skal man ikke forsøge at fjerne.
Hårsækmider og skab er sjældne hos kaniner og betydningen af dem kendes ikke helt. De kan begge give kløe. Behandlingen er den samme som ved de andre mider og består i at give kaninen 3 injektioner med et antiparasitært middel med 10-14 dages mellemrum.
Nogle kaniner kan bære ringorm uden at have symptomer, mens andre får hårtab, skæl og mild kløe. Læsionerne er ofte i hovedet – over næsen, over øjenlåg og på ører, men fødderne kan også påvirkes. Diagnosen kan nogle gange stilles ved at kigge på hårene med en ultraviolet lampe ( "Woods Lamp") og ved at kigge på hårene i mikroskop, men den sikreste metode er at dyrke hårene på et bestemt medie i 12 dage eller sende hårene til et laboratorie der undersøger dem for ringorm. Behandlingen består i at give et anti-svampemiddel dagligt indtil alle læsioner er væk.
Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies og persondata mere information
Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept