Sår på tungen (Calici-virus)

Calici-virus er en del af Katteinfluenza og kan oftest behandles, men i nogle tilfælde udvikler infektionen sig i en rigtig dårlig retning. Læs her hvordan vi stiller diagnosen og hvordan man kan forebygge den.

Calici-virus hos katte

Calicivirus er en udbredt virus der primært forårsager infektioner i de øvre luftveje. Den er en del af samlebetegnelsen ”katteinfluenza” og står - sammen med Felin Herpesvirus - for 90 % af de øvre luftvejsinfektioner hos kat.Bordetella bronchiseptica, Chlamydophila felis, Mycoplasme m.fl. står for de resterende 10 %.

Udover symptomer fra luftvejene kan calicivirus også forårsage sår i mundhulen og tungen, på næsen og forårsage haltheder ofte på flere ben på skift.

Calici-virus smitter

Calicivirus er meget smitsomt og derfor også udbredt. Calicivirus smitter ved tæt kontakt via dråber enten fra syge katte eller katte der bærer virussen uden at udvise symptomer.

Smitten kan også foregå via genstande og mennesker, der har været i kontakt med syge dyr.

Unge katte, stressede katte eller katte med et dårligt immunforsvar er mest udsatte for smitte. Smittede katte forbliver ofte bærere af infektionen efter de er blevet raske. Dette bærerstadie kan vare alt fra et par uger til år.

Tegn på calici-virus

Calicivirus viser sig oftest som milde forkølelsessymptomer, men grad og varighed af symptomerne kan variere og afhænger af kattens immunforsvar og varianten af calicivirus. Symptomerne starter 2-10 dage efter katten er blevet smittet.

De typiske symptomer er:

• Feber
• Nysen
• Gennemsigtigt eller gulligt flåd fra næsen
• Røde øjne og flåd fra øjnene
• Savlen
• Anorexi
• Dehydrering
• Sår i munden
• Mundhulebetændelse
• Haltheder (ofte skiftende fra ben til ben)

Calicivirus kan forårsage lungebetændelse og i mere alvorlige tilfælde akutte blødninger og død, sidstnævnte er heldigvis meget sjældent.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen "katteinfluenza" stilles i de fleste tilfælde ud fra kattens symptomer. Det kan være svært at skelne imellem calicivirus og de andre årsager til katteinfluenza, med mindre der er sår i mundhule eller på næsen.

Det er dog sjældent nødvendigt at skelne imellem dem, da behandlingen er den samme. Hvis der ønskes en eksakt diagnose f.eks. i tilfælde af et større kattehold eller et kompliceret sygdomsforløb, kan der tages en svaberprøve fra kattens slimhinder i øjnene, munden eller næsen som sendes til et laboratorie.

Behandling af infektion med calici-virus

Der findes ingen egentlig behandling af calicivirus, kun støttende behandling af kattens helbred. Kattens immunforsvar skal selv bekæmpe virussen. Da calicivirus kan "gøre plads" til bakterier, som kan forværre sygdommen, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at give antibiotika.

I tilfælde af sår i mundhulen kan der gives smertestillende medicin. Det er vigtigt, at katten i det akutte forløb får tilstrækkelig mængde næring og væske.

Hvis katten er hårdt medtaget og dehydreret kan det være nødvendigt med indlæggelse og væsketerapi.

Indtørret flåd bør fjernes fra næse og ansigt. Det kan være en fordel at placere katten i et badeværelse med damp (f.eks. i forbindelse med ejers bad) til at afhjælpe tilstoppede næsebor.

I de fleste tilfælde kommer katten sig fuldstændigt ovenpå det akutte forløb. Calicivirus kan i sjældnere tilfælde give mere kroniske sygdomsforløb.

Forebyggelse af calici-virus med vaccination

Calicivirus kan uforebygges ved at undgå kontakt med smittede katte samt styrke kattens immunforsvar mod virussen ved at vaccinere katten.

Forebyggende vaccination mildner sygdomsforløbet, men forhindrer ikke infektionen. Vaccinen kan gives fra 8. leve uge, men er moderkatten vaccineret, gives den først i 12. leveuge.