Emma startede hos os i september 2022, og har siden da hjulpet vores veterinærsygeplejesker 3 dage om ugen. Hun hjælper med at passe receptionen og butikken, besvare telefonopkald & hjælper med pasning af de indlagte patienter.
Emma er uddannet natur- og kulturformidler, og har tidligere arbejdet meget med dyr i alle former i denne sammenhæng. Især kaniner og gnavere interesserer hende, men også katte og hunde har en kæmpe plads i hendes hjerte.
I Emmas barndomshjem var de opdrættere af den sjældne race Sealyham Terrier, men der var også plads til både høns, gnavere og heste i hendes liv.
Til hverdag bor hun i Valby med sin ragdoll Oskar og kaninen Sigurd. Hendes fritid bruger hun på at ride Vestskoven tynd på hendes parthest Anshlag, spille computer, samt er hun lidt af en amatørornitolog.