Støvende kattegrus, os fra brændeovne og mange husstøvmider kan være med til at fremkalde astmaen. Det samme gælder for rygning indendørs og man bør derfor ikke ryge, når man er sammen med katte.
Nyt kattegrus, hyppigere støvsugning og udluftning er altså vigtigt. Katten bør heller ikke sove i sengen hvor der typisk er både støvet og mange husstøvmider.
I første omgang får katten en indsprøjtning og nogle tabletter med binyrebarkhormon. Det skal fjerne de fleste akutte symptomer. Ved mistanke om infektion får katten også antibiotika.
For et gøre dosisen så lille som muligt, skal katten efter noget tid skiftes over på inhalationsmedicin. Man bruger den samme medicin som til mennesker, men med lidt ekstra udstyr. Man kan selvfølgelig ikke bede katten tage en dyb indånding. Den skal derfor i stedet trækket været gennem et kammer i nogle sekunder.
Det er selvsagt ikke altid lige nemt, men med den rette tålmodighed kan det lykkedes. Det er umagen værd, da det er den mest optimale behandling.
Omkring halvdelen af de katte vi diagnosticerer med astma, har brug for behandling resten af deres liv. I det mildeste tilfælde kan sygdommen håndteres ved at ændre småting i kattens hjem og kun give medicin i forbindelse med anfald. Andre har brug for medicin dagligt
Vores behandling af astma sigter på at give katten den bedst mulige livskvalitet. Altså at holde katten mest muligt fri for symptomer, uden at den får bivirkninger af medicin.
Der findes igen specifik test, der kan stille diagnosen astma. Vi sigter derfor på at udelukke andre sygdomme i stedet. Røntgenbillederne vil udelukke andre sygdomme, der kan give hoste og blodprøven viser bl.a. organfunktion og infektionstal. Infektionstallet vil f.eks. være forhøjet ved lungebetændelse, der også giver voldsom hoste.
Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies og persondata mere information
Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept