fbpx
Forside
Klinikken
Om klinikken
Personale
Kattevenlig klinik (Cat Friendly Clinic)
Vi samarbejder med eksperter
Fodersalg
ISO-dyrlægen
Hunde
Borrelia vaccination
Cherry Eye (kirsebærøje)
Det sidste farvel
Diarre og opkast – Hvad kan man selv gøre?
Flåter
For lavt stofskifte hos hund
Giardia (diarré)
Hjerte- og lungeorm
Hornhindesår
Hud- og læbefoldsbetændelse
Hudsygdomme og kløe
Hundesyge (Distemper)
Hvalpens mælketænder
Høretest (BAER)
Kastration & Kemisk kastration (hanhund)
Kennelhoste
Kirurgi under operationsmikroskop
Laserbehandling af smerter
Løbetid hos hund
Mastcelletumor
Mundhygiejne & tandsygdomme
Ny behandling af Mastcelletumores
Parvovirus
Rejs med hund
Røntgenundersøgelse
Slidgigt
Sterilisation (hunhund)
Vaccination eller titertest/blodprøve
Vi skal have hvalpe (reproduktion)
Ældre hunde
Ørerensning
Katte
Astma
Den ældre kat
Det sidste farvel
Forhøjet blodtryk hos katte
Fødsel og kejsersnit
Hornhindesår
Hudproblemer og allergi
Hyperthyroidisme (forhøjet stofskifte) hos kat
Høretest (BAER)
Kirurgi under operationsmikroskop
Kroniske mave-tarmproblemer
Laserbehandling
Mundhygiejne & tandsygdomme
Overvægt hos danske katte
Rødt øje
Røntgenundersøgelse
Sår og bylder
Sår på tungen
Tab af pels
Urinvejslidelser
Vi tester for GSD4
Smådyr
Forstoppelse / GI stase / Ileus hos kanin
Kaniner skal også vaccineres
Kaninpest (myxomatose)
Kløe & pelstab hos kaniner
Neutralisering af kaniner
Øreproblemer hos kaniner
Implantat som alternativ til neutralisering af ildere
Priser
Priser hundebehandlinger
Priser kattebehandlinger
Priser smådyrsbehandlinger
Udeblivelsesgebyr
Er dyrlægebesøg dyre?
Tjener dyrlægen penge på medicin/recepter?
Information
Godt at vide
“How-to” video guides
Forsikring af kæledyr
Kontakt

Frederikssundsvej 326 | 2700 Brønshøj

Forfatter: admin

Forbered din hund og kat til nytårsaften

Sådan forbereder du din hund eller kat til nytårsaften 🎆

Nytårsaften er for mange en festlig begivenhed, men for vores firbenede venner kan det være en stressende oplevelse. Fyrværkeriets høje brag og lysglimt kan virke skræmmende, og nogle dyr reagerer med angst og uro. Heldigvis er der mange ting, du kan gøre for at forberede din hund eller kat, så aftenen bliver så tryg som mulig.


Skab tryghed i hjemmet 🏠

En af de vigtigste ting, du kan gøre, er at skabe en sikker base for dit kæledyr.

  • Lav et trygt rum: Find et roligt sted i hjemmet, hvor dit kæledyr kan trække sig tilbage. Brug gerne en hule, en transportkasse eller en afskærmet krog med deres yndlingsseng og tæpper.
  • Skærm for lys og lyde: Træk gardinerne for og tænd for baggrundslyde som musik eller fjernsyn. Det hjælper med at dæmpe lydene fra fyrværkeriet.
  • Hold dem indendørs: Sørg for, at hunde og katte bliver indenfor hele aftenen, så de ikke risikerer at løbe væk i panik.

Forberedelse i dagene op til 📅

Forberedelserne til en tryg nytårsaften starter allerede i dagene inden:

  • Motion og aktivitet: Sørg for, at din hund bliver godt aktiveret tidligere på dagen med en lang gåtur eller leg. En træt hund er ofte mere rolig. Katte kan aktiveres med legetøj eller interaktive spil.
  • Beroligende hjælpemidler: Feromoner og kosttilskud:
    • Adaptil tilbyder en række produkter til hunde, som hjælper med at reducere stress og skabe tryghed i pressede situationer, herunder nytår. Disse produkter udnytter feromoner, der efterligner dem, en moderhund naturligt udsender for at berolige sine hvalpe. Produkterne inkluderer diffusorer til hjemmet, halsbånd til brug udenfor og tyggebidder, som er hurtigvirkende. Adaptil anbefales især til situationer med høje lyde som fyrværkeri. For mere produktinformation, besøg deres hjemmeside: Adaptil.
    • FELIWAY er kendt for sine feromonbaserede produkter, der hjælper katte med at finde ro og reducere stress. Dette kan være en stor hjælp til nytår, når høje lyde og ændringer i hjemmet skaber uro. Produkterne inkluderer diffusorer og sprays, der virker ved at efterligne kattens naturlige signaler for tryghed. Derudover findes snacks, der hjælper katten med at slappe af på naturlig vis. For yderligere produktinformation, besøg FELIWAY.
    •  Kalm og Relaxo er produkter der begge er fodertilskud udviklet til at reducere stress hos hunde og katte. Kalm fås både som flydende og i tabletform, og det hjælper med at fremme tryghed og velvære. Relaxo er en nyere serie, der også fås i forskellige varianter, tilpasset både små og store hunde. Disse produkter kan være særligt nyttige op til nytår, hvor mange kæledyr oplever angst og uro. For yderligere produktinformation, se ScanVet.
    • Aptus Relax Chew er tyggebidder til både hunde og katte, designet til at berolige i stressfyldte situationer som nytår. Bidderne indeholder en blanding af proteiner og naturlige ingredienser som Peptidyss®, der støtter afslapning. De er nemme at give som en del af dagligdagen eller en time før en udfordrende situation. Produktet kan gives dagligt eller i øgede doser ved behov. Læs mere om produktet her: Aptus Relax Chew

 


Receptpligtig medicin til særligt nervøse dyr 💊

Hvis dit kæledyr tidligere har haft det svært nytårsaften, kan det være nødvendigt at bruge receptpligtig medicin for at hjælpe dem igennem aftenen. Medicinen kan mindske angst og uro og er specielt udviklet til kæledyr.

Tal med din dyrlæge i god tid inden nytår, så I sammen kan finde den bedste løsning. Vi vurderer dit kæledyrs behov og sikrer, at medicinen er korrekt doseret.


Hvad du skal undgå 🚫

  • Trøst ikke for meget: Hvis du virker bekymret, kan dit kæledyr opfatte det som en bekræftelse på, at der er noget at være bange for. Prøv i stedet at opføre dig roligt og naturligt.
  • Efterlad ikke dit kæledyr alene: Hvis muligt, så vær hjemme hos dit kæledyr på aftenen. Din tilstedeværelse kan være en stor trøst.

Når klokken slår tolv 🕛

På selve aftenen er det vigtigt at holde fast i trygge rutiner:

  • Giv dit kæledyr en godbid eller aktiveringslegetøj for at aflede deres opmærksomhed.
  • Lad dem være i deres trygge rum og forsøg ikke at tvinge dem til at overvinde deres frygt – det tager tid.

Vi er her for at hjælpe dig 🐾

Hvis du har spørgsmål om nytårsforberedelser eller ønsker at høre mere om medicin og kosttilskud, der kan hjælpe dit kæledyr, er du altid velkommen til at kontakte os.

Sammen kan vi sikre, at din hund eller kat får en tryg nytårsaften – og at du kan fejre nytåret uden bekymringer. 🎇

Vi ønsker dig og dine kæledyr et godt nytår! 🐶🐱

Giardia (diarré)

Hvad er Giardia?

Giardia er en encellet parasit, der lever helt overfladisk tyndtarmen. Der kan være så mange at de nærmest danner et tæppe på overfladen af tyndtarmen. I tyndtarmen sker der opformering og når de udskilles med afføring sker det i et cystestadie. Cysterne er meget resistente og kan leve flere måneder under 10 graders celcius og flere uger ved stuetemperatur. Dyrene smittes ved at indtage noget der har været i kontakt med inficeret afføring.

Der findes flere undertyper af Giardia og de Giardia undertyper vi ser hos hunde og katte her i Norden er værstspecifikke dvs. de ikke smitter til mennesker. Der findes Giardia undertyper som kan smitte imellem katte, hunde og mennesker som findes i mere eksotiske lande.

Symptomer

Nogle hunde og katte har ingen symptomer mens andre har og det er ikke klarlagt hvorfor det er sådan. Det er oftest hvalpe og killinger der rammes hårdest, dyr med et dårligt immunforsvar eller dyr der lever tæt med mange andre dyr (fx opdræt). Det er sjældent at voksne raske katte og hunde har symptomer.

  • Diarré ofte kronisk (ildelugtende, blød, slimet og lys)
  • Oftest INGEN blod
  • Vægttab
  • INGEN feber eller opkast
  • Normale blodprøver

Diagnosticering

Diagnosen stilles med en afføringsprøve. Da cysterne godt kan udskilles i bølger, er det sikreste at samle afføring fra 3 på hinanden følgende dage.

Behandling

Til behandling bruges antiparasitær medicin. Behandlingen gives i 5 dage. Hvis man har flere katte eller hunde, anbefales det at alle behandles. Der findes ingen vaccine mod Giardia.

Rengøring

Behandlingen effektiveres ved samtidig at vaske dyret (hvis muligt) med klorhexidin shampoo og efterfølgende føntørre specielt den bagerste ende af dyret (da Giardia cyster foretrækker et fugtigt miljø).

Grundig rengøring af omgivelserne og dermed udryddelse af cysterne, har længe været anbefalet for at undgå re-infektion. Nyere studier hvor der er blevet udført meget kontrolleret rengøring, har dog vist at det er umuligt at udrydde Giardia fra omgivelserne. Selvom dyrene blev effektivt behandlet og omgivelserne blev rengjort “lige efter bogen”, fik dyrene Giardia igen efter nogen tid. Lige meget hvor grundigt man gør rent så vil dyret altså med meget stor sandsynlighed få Giardia igen. Viakon S som har været anbefalet til rengøring af omgivelserne, er ikke effektivt overfor cysterne, men det er Klorin og Rodalon til gengæld.

Det anbefales dog stadig at rengøre beskidte overflader og overflader der har været forurenet med afføring grundigt med klorin.

Da det altså er umuligt at udrydde Giardia, bør man i stedet fokusere på at få dyret klinisk rask (ingen diarré) samt optimere dyrets tarmflora med probiotika og fiberrig diæt. Derfor anbefales det heller ikke længere at man laver en kontrol afføringsprøve.

 

Her får du 3 hurtige, men effektive måder, at få din hund/kat til at gå ned i vægt

1: Dosering af foder

Her er et billede af 6 gram kattemad. Spørgsmål er om du kan se forskel på den mængde, når det hælde det op i en skål?

Nogle hælder foder i skålen, når den er tom, andre bruger et bæger til at dosere foderet. For mange er det en fin metode, men har du et overvægtigt kæledyr, kan netop dette være en del af skylden.

Så lidt som 10 % ekstra mad hver dag kan være nok til at vægten bare stiger og stiger.

Hvis en kat eksempelvis får 60 gram fordelt på en hel dag er 10 % kun 6 gram. Det er ikke meget, men nok til at lægge ekstra lag fedt på. (Nogle katte omsætter dog naturligt 60 g – det kommer an på kropsstørrelsen)

Kan du se 6 gram fra eller til i en skål, hvis ikke du vejer foderet? Her kan du se et billede af, hvor lidt 6 gram kattemad fylder.

2: Øg aktiviteten

Hvis dit kæledyr er vant til at spise på restaurant og bare få foderet serveret hver dag, uden at skulle arbejde for det, kan det hurtigt sætte sig som ekstra vægt.

Du kan selvfølgelig købe en masse aktivitetslegetøj, men du kan også gå mere simpelt til værks: Hæld foderet ud på gulvet (eller en græsplæne, når sneen er væk igen), put det en tom sodavandsflaske eller ned i et køkkenrullerør.

3: Reducér i foderet når du giver lidt lækkert

Som tommelfingerregel skal du regne med at der er 1½ gang så meget energi i vores mad i forhold til hunde- og kattefoder.

Det passer selvfølgelig ikke på alt, men som en grov retningslinje, passer det meget godt.

Det vil sige at hvis du giver 50 gram frikadelle, skal du trække 75 gram fra den øvrige dagsration.

 

Overvægt er sundhedsskadeligt

Det er derfor vi nu åbner vores Slankeklub, hvor vi håber på at kunne hjælpe og øge livskvaliteten for mange af vores kæledyr.

Det fleste ved nok godt at overvægt er sundhedsskadeligt på lang sigt. Det kan føre en lang række livsstilssygdomme med sig, som vi også kender fra mennesker:

  • Gigt og ledproblemer
  • Sukkersyge
  • Hjertesygdomme
  • Problemer med vejrtrækningen specielt hos racer med kort snude
  • Dårlig heling af sår, samt efter operationer

Ved en slanke-konsultation vil der bl.a. ske følgende:

  • Din hund eller kat bliver målt, vejet og fotograferet
  • Du får vejledning og gode råd om vægttab
  • Du får en gratis pose foder, hvis dit kæledyr er overvægtigt
  • Du får muligheden for at melde dig ind i vores slankeklub

Er du i tvivl om dit kæledyr er overvægtig? – Få svaret i vores slankeklub

Vores veterinærsygeplejersker tilbyder VSP-konsultationer, heriblandt slankekonsultationer.

Den første slankekonsultation (intro) er gratis. Efterfølgende er det muligt at tilmelde sig slankeklubben, hvor man får kontrol-konsultationer, kontrolvejninger samt vejledning om et sundt vægttab og udregning af foderdosering.

Slankeklubben koster 400 kr. og forløber over 6 mdr.

 

Vi ser frem til et godt samarbejde mellem to- og firbenede

Bestil en tid på 3828 7712

Artikel – Vaccination eller titertest/blodprøve?

Artikel af: dyrlæge Rikke Nyeman – udgivet d. 22. oktober 2018

I de seneste år har vacciner været meget oppe i medierne og det vækker mange spørgsmål. Hvor ofte skal min hund vaccineres og er det overhovedet nødvendigt at vaccinere den eller er det bare et smart påfund af dyrlægerne? Skal man lave en blodprøve i stedet for at vaccinere? I dette indlæg vil jeg forsøge at klarlægge nogle af alle disse spørgsmål, så det kan hjælpe jer som hundeejere i denne jungle, til at tage en beslutning om hvor ofte og imod hvad din hund skal vaccineres. Nedenstående indlæg bygger på WSAVA’s (World Small Animal Association) retningslinjer, som er lavet af eksperter fra hele verden uafhængigt af vaccineproducenter.

Vaccination af hund og kat

Vi vaccinerer vores hunde og katte for at beskytte dem imod farlige og smitsomme sygdomme, der kan være dødelige. Der er flere forskellige sygdomme man vaccinerer imod og det er også forskelligt, hvor lang tid en vaccine har effekt. Vores vacciner er delt op i ”Kerne-vacciner” og ”Ikke-kerne-vacciner”.

 

Kernevacciner

Alle hunde og katte i hele verden bør få disse vacciner, da de er imod livstruende sygdomme, der ikke findes behandling imod – kun støttende behandling. Dette er også med til at holde forekomsten af sygdommen nede. Hvis 75 % af en population er vaccineret har sygdommen meget svært ved at overleve, og det er derfor vigtigt at så mange som muligt vaccinerer deres hunde og katte.

De 3 virus som indgår i kernevaccinen hos hund er:

  • Parvo-virus: Voldsom og blodig diarré og opkast
  • Hundesyge: Angriber hele kroppens væv med forskellige symptomer
  • Smitsom leverbetændelse: Angriber leveren

Hos kat er der kun én:

  • Kattesyge: Voldsom og blodig diarré og opkast

Nye studier viser at ved korrekt basisvaccination kan disse vacciner i de fleste tilfælde holde hele hundens/kattens liv. Producenterne garanterer, at vaccinen holder i minimum 3 år, så denne vaccine bør ikke gives oftere end hvert 3. år.

En korrekt basisvaccination af hvalpen/killingen indeholder minimum 3 vacciner. Grunden til det er, at man gerne vil ramme det ”vindue”, hvor hvalpen/killingen er modtagelig for vaccinen og ikke har moderens blokerende antistoffer. Desuden vil vi gerne vaccinere hvalpen/killingen så tidligt som muligt, så den ikke går ubeskyttet rundt overfor de farlige sygdomme. Det er meget forskelligt fra ungdyr til ungdyr, hvor længe moderens antistoffer beskytter samt blokerer.

En hvalp/killing bør derfor modtage vaccinerne som 8, 12 og 16 uger og derefter når de er 6-7 måneder (nogle vælger at vente til de er et år).

vaccicheck

Blodprøve/Titertest

Det er nu muligt at teste om din hund/kat har behov for at blive vaccineret med kernevaccinen med en blodprøve efter den er blevet basisvaccineret. Hvis dyret har antistoffer for sygdommene er det ikke nødvendigt at vaccinere og man kan vente yderligere 3 år med enten at vaccinere eller gentage blodprøven. På denne måde undgår man at overvaccinere.

Titertesten kan bruges efter hunden har fået sin basisvaccination fx i stedet for at give den vaccinen når den er 6-7 måneder (eller 1 år) og fremefter hvert 3. år.

Dansk Kennel Klub godkender titertesten på lige fod med en vaccination til udstillinger, prøver med mere.

Ikke-kernevacciner hund

Gives til hunde der er i risiko for at få sygdommene.

  • Leptospirose (bedre kendt som rottesyge)
    • Bakterie der udskilles med urin fra inficerede dyr fx rotter
    • Kan give leversvigt og/eller nyresvigt
    • Risikogruppe: Hunde der bader i søer eller hav, drikker af søer eller vandpytter
    • Zoonose (kan smitte til mennesker)
  • Kennelhoste
    • Øvre luftvejsinfektion
    • Ofte selveliminerende
      • Nogle hunde (oftere hvalpe og ældre hunde) kan udvikle lungebetændelse
    • Risikogruppe: Hunde der færdes meget blandt andre hunde; i hundeskove, i hundeparker, til hundetræning, i kennel, udstillinger osv.
  • Borrelia
    • Overføres med skovflåter og kan give forskellige symptomer.
    • Risikogruppe: Hunde der ofte har flåter

Disse vacciner virker på en anden måde end ”kernevaccinerne” og holder kun 1 år. Hvis din hund er i risiko for de ovenstående sygdomme bør den vaccineres mod dem 1 gang om året og der kan ikke laves en titertest.

Ikke-kernevacciner kat

  • Calicivirus og herpesvirus
    • De 2 virus kaldes samlet for ”katteinfluenza” og giver primært øvre luftvejsinfektioner hos katte.
    • Risikogruppe: ALLE katte. Katte der jævnligt er i kontakt med andre katte (går ude, bliver passet i pension, går på udstillinger mm) bør vaccineres 1 gang årligt mens katte der kun lever indenfor og ikke er i kontakt med andre katte vaccineres hvert 3. år.
  • Chlamydia
    • En virus der ligeledes giver øvre luftvejsinfektion og øjeninfektioner.
    • Risikogruppe:  Katte der lever i katterier eller steder hvor mange katte lever tæt. Gives årligt.
  • Katteleukæmi (FeLV)
    • En virus der giver leukæmi. Overføres med blod (fx blodig slåskamp), spyt og parring.
    • Risikogruppe: Katte der går ude og evt. kan finde på at slås med andre katte samt til katte der bruges til avl. Gives årligt.

Alt dette er en smule kompliceret og vi sørger selvfølgelig for, i samråd med dig som ejer, at finde ud af hvilke vacciner der er nødvendige for lige netop din hund og/eller kat.

Ring til klinikken hvis du har spørgsmål på TLF: 38 28 77 12

Rejsepas og rabies-vaccination før rejse med kæledyr

Generelt er kravet om ormekure afskaffet for lande i EU. Det gælder dog ikke England, der stadig har det krav. Kravet om ormekur gælder også for flere andre lande uden for EU. Spørg os hvis du er i tvivl. Ring på 3828 7712

 

Land du rejser til ID-mærkning Rabies-
vaccination
EU-pas Ormekur Blodprøve
Sverige JA JA JA NEJ NEJ
Norge JA JA JA JA NEJ
Bornholm
via transit i Sverige
JA JA JA NEJ NEJ
EU-lande
(Undtaget England)
JA JA JA NEJ NEJ

 

Regler for rejse til Norge pr. 1. maj 2013

For at kunne tage din hund eller kat med på rejse til Norge, skal du have dette opfyldt:

  • ID-mærkning med mikrochip eller tatovering
  • Gyldig Rabies-vaccination*
  • EU-Kæledyrspas (udstedes af dyrlægen)
  • Ormekur tidligst 120 timer (5 døgn) og senest 24 timer før indrejse og vi skal stemple i passet

Norge har ikke længere specielle krav om blodprøver.

Regler for rejse til Sverige og andre EU lande med kæledyr

For at kunne tage din hund eller kat med på rejse til Sverige, skal du sørge for følgende:

  • ID-mærkning med mikrochip eller tatovering. (Tatoveringen er kun gyldig hvis den er lavet før sommeren 2011. Er den lavet efter gælder kun chippen.)
  • Gydlig Rabies-vaccination*
  • EU-Kæledyrspas (udstedes af dyrlægen)

Sverige har ikke længere specielle krav om blodprøver eller ormekur

Hvis du skal rejse uden for EU samt til England, Irland og Malta med dit kæledyr kan du besøge fødevarestyrelsens hjemmeside hvor de beskriver opdaterede regler for rejse til hele verden med kæledyr:

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Rejse_med_kaeledyr/Sider/Rejse_med_kaeledyr.aspx

*For at rabiesvaccinen er gyldig skal dyret være mindt 12 uger når det vaccineres. Der skal gå mindst 21 dage fra vaccinen er givet til man rejser ind i et EU land. Rabiesvaccinnen er herefter gyldig i 3 år.

  • 1
  • 2
Adresse

Frederikssundsvej 326
2700 Brønshøj

+45 3828 7712
1@husumdyreklinik.dk

Åbningstider
  • Mandag
    8 - 17
  • Tirsdag
    8 - 17
  • Onsdag
    8 - 17
  • Torsdag
    8 - 19
  • Fredag
    8 - 16
  • Lørdag*
    *Kun fodersalg denne dag
    10 - 14
Vi er ISO certificeret
×
Menu
Online booking
Find vej

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies og persondata mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk