Sådan forbereder du din hund eller kat til nytårsaften 🎆

Nytårsaften er for mange en festlig begivenhed, men for vores firbenede venner kan det være en stressende oplevelse. Fyrværkeriets høje brag og lysglimt kan virke skræmmende, og nogle dyr reagerer med angst og uro. Heldigvis er der mange ting, du kan gøre for at forberede din hund eller kat, så aftenen bliver så tryg som mulig.

Skab tryghed i hjemmet 🏠

En af de vigtigste ting, du kan gøre, er at skabe en sikker base for dit kæledyr.

• Lav et trygt rum: Find et roligt sted i hjemmet, hvor dit kæledyr kan trække sig tilbage. Brug gerne en hule, en transportkasse eller en afskærmet krog med deres yndlingsseng og tæpper.
• Skærm for lys og lyde: Træk gardinerne for og tænd for baggrundslyde som musik eller fjernsyn. Det hjælper med at dæmpe lydene fra fyrværkeriet.
• Hold dem indendørs: Sørg for, at hunde og katte bliver indenfor hele aftenen, så de ikke risikerer at løbe væk i panik.

Forberedelse i dagene op til 📅

Forberedelserne til en tryg nytårsaften starter allerede i dagene inden:

• Motion og aktivitet: Sørg for, at din hund bliver godt aktiveret tidligere på dagen med en lang gåtur eller leg. En træt hund er ofte mere rolig. Katte kan aktiveres med legetøj eller interaktive spil.
• Beroligende hjælpemidler: Feromoner og kosttilskud:
  • Adaptil tilbyder en række produkter til hunde, som hjælper med at reducere stress og skabe tryghed i pressede situationer, herunder nytår. Disse produkter udnytter feromoner, der efterligner dem, en moderhund naturligt udsender for at berolige sine hvalpe. Produkterne inkluderer diffusorer til hjemmet, halsbånd til brug udenfor og tyggebidder, som er hurtigvirkende. Adaptil anbefales især til situationer med høje lyde som fyrværkeri. For mere produktinformation, besøg deres hjemmeside: Adaptil.
  • FELIWAY er kendt for sine feromonbaserede produkter, der hjælper katte med at finde ro og reducere stress. Dette kan være en stor hjælp til nytår, når høje lyde og ændringer i hjemmet skaber uro. Produkterne inkluderer diffusorer og sprays, der virker ved at efterligne kattens naturlige signaler for tryghed. Derudover findes snacks, der hjælper katten med at slappe af på naturlig vis. For yderligere produktinformation, besøg FELIWAY.
  •  Kalm og Relaxo er produkter der begge er fodertilskud udviklet til at reducere stress hos hunde og katte. Kalm fås både som flydende og i tabletform, og det hjælper med at fremme tryghed og velvære. Relaxo er en nyere serie, der også fås i forskellige varianter, tilpasset både små og store hunde. Disse produkter kan være særligt nyttige op til nytår, hvor mange kæledyr oplever angst og uro. For yderligere produktinformation, se ScanVet.
  • Aptus Relax Chew er tyggebidder til både hunde og katte, designet til at berolige i stressfyldte situationer som nytår. Bidderne indeholder en blanding af proteiner og naturlige ingredienser som Peptidyss®, der støtter afslapning. De er nemme at give som en del af dagligdagen eller en time før en udfordrende situation. Produktet kan gives dagligt eller i øgede doser ved behov. Læs mere om produktet her: Aptus Relax Chew

Receptpligtig medicin til særligt nervøse dyr 💊

Hvis dit kæledyr tidligere har haft det svært nytårsaften, kan det være nødvendigt at bruge receptpligtig medicin for at hjælpe dem igennem aftenen. Medicinen kan mindske angst og uro og er specielt udviklet til kæledyr.

Tal med din dyrlæge i god tid inden nytår, så I sammen kan finde den bedste løsning. Vi vurderer dit kæledyrs behov og sikrer, at medicinen er korrekt doseret.

Hvad du skal undgå 🚫

• Trøst ikke for meget: Hvis du virker bekymret, kan dit kæledyr opfatte det som en bekræftelse på, at der er noget at være bange for. Prøv i stedet at opføre dig roligt og naturligt.
• Efterlad ikke dit kæledyr alene: Hvis muligt, så vær hjemme hos dit kæledyr på aftenen. Din tilstedeværelse kan være en stor trøst.

Når klokken slår tolv 🕛

På selve aftenen er det vigtigt at holde fast i trygge rutiner:

• Giv dit kæledyr en godbid eller aktiveringslegetøj for at aflede deres opmærksomhed.
• Lad dem være i deres trygge rum og forsøg ikke at tvinge dem til at overvinde deres frygt – det tager tid.

Vi er her for at hjælpe dig 🐾

Hvis du har spørgsmål om nytårsforberedelser eller ønsker at høre mere om medicin og kosttilskud, der kan hjælpe dit kæledyr, er du altid velkommen til at kontakte os.

Sammen kan vi sikre, at din hund eller kat får en tryg nytårsaften – og at du kan fejre nytåret uden bekymringer. 🎇

Vi ønsker dig og dine kæledyr et godt nytår! 🐶🐱

Døvhed hos hund og kat.  Døvhed / hørenedsættelse / genetik / pelsfarve / høretest.

BAER-test

BAER-test står for ”Brain Audio Evoked Response” og er en metode til at teste et dyrs evne til at høre. Testen kan udføres på bade hunde og katte.

Undersøgelse af høreevne udføres for at udelukke døvhed i forbindelse med avl, eller hvor der er mistanke om, at kæledyret ikke har normal hørelse. Undersøgelsen foregår i en let narkose.

1. Eneste sikre metode
   En BAER-test er den eneste sikre metode til at teste hørelsen hos hunde og katte. Alle andre metoder er baseret på subjektiv vurdering hos dem, der udfører testen.
2. State of art udstyr
   Vores udstyr er det eneste af sin art på nogen dyreklinik i Danmark.
3. Godkendte avlsattest:
   Alle dyr testet på Husum Dyreklinik får en godkendt dyrlægeattest med testresultatet.https://husumdyreklinik.dk/

Udstyret

Vi udfører BAER-test med Bio-Logic Navigator Pro, der kan teste fra 0 – 132 dB i området 250 – 8000 Hz

Ved en BAER-test måler vi hjernens reaktion på bestemte lyde. Ved at teste med flere forskellige lyde, kan vi afgøre om et dyr er døvt eller blot dårligt hørende.

Hvordan vi udfører BAER-testen

Vi lægger en lille hovedtelefon eller øreprop ned i øregangen, hvor den med forskellige intervaller udsender toner. Tonerne kan være stærke eller svage og høje eller dybe.

Vi tester dyrene i alle relevante frekvensområder og ved forskellige lydstyrker.

Høretesten kræver at patienten har fået en let bedøvelse.

Måling af hjerneaktivitet

Med små elektroder på hovedet, måler vi hjernes reaktion på lydende fra øreproppen. Når lydbølgerne rammer trommehinden, bliver den omdannet til en elektrisk impuls i hørenerven. Nerven sender informationen videre ind til hjernen, hvor informationen om lyden bliver omdannet til andre elektriske impulser i hjernens nerveceller. Denne elektriske aktivitet i hjernen kan vi måle.

Eksempler på testområder for BAER-test

BAER-test på hund

Døvhed hos hunde forekommer oftere hos dyr med hvid, grå eller merle-farvet pels. Det forekommer dog også hos hunde med andre pelsfarver.

Desuden bliver nogle racer oftere fundet døve end andre. Det skyldes at problemet kan være arveligt, og problemet gives derfor videre til hvalpe.

Infektioner og betændelse kan også give helt eller delvis døvhed. Enten på ét øre eller på begge øre.

Hvid pelsfarve, merle, spottet og harlekin

Døvhed forekommer oftere hos hunde med hvid pels eller med overvejende hvid pels som f.eks. dalmatinere. Årsagen er ikke klarlagt i detaljer, men problemet skyldes formentlig forskellige former for arvelighed.

Nogle racer behøver ikke være helt hvide for at være i risiko. En affarvning af pelsen – altså en blegere pels end andre hunde af samme slags, kan give øget risiko for døvhed. Det samme gælder for sølvfarver, grå og merle-farver.

Hyppige racer

Døvhed forekommer oftere hos nogle racer end andre. Det skyldes bl.a. deres pelsfarve, men også andre arvelige træk. Nogle af de udsatte racer er:

• Collie
• Shetland Sheepdog
• Grand Danois
• Dalmatiner
• English Cocker Spaniel
• Engelsk Bulldog

Døvhed på grund af nerveskade

Hvis nerven fra øret ind til hjerne bliver skadet, vil hunden miste hørelsen helt eller delvis på det øre. Nogle hunde har sådan en skade som en medfødt defekt, mens andre kan få den type skade som følge af f.eks. mellemørebetændelse.

Er nerveskaden opstået i livmoderen, vil hvalpe fødes som døv. Problemet er altså medfødt, men i dette tilfælde ikke arveligt (da det ikke skyldes generne).

BAER-test på kat

Døvhed hos katte kan være medfødt eller erhvervet. Den medfødte form skyldes kattens gener, der giver et defekt område i de lydfølsomme organer. Døvhed kan altså gå i arv.

Den erhvervede form for døvhed skyldes en sygdom, der kommer til udefra. Det kan f.eks. være betændelsestilstande i eller omkring øret eller skader på nerverne. Alderdom kan også give dårligere hørelse for katte, som det sker for mennesker.

Vi kan BAER-teste kattekillinger fra de er 6 uger gamle. Det kan være relevant for at afgøre, om forældrene har givet gode gener videre, eller hvis killingen selv skal være forælder på et tidspunkt.

Medfødt døvhed

Medfødt døvhed forekommer oftest hos hvide katte eller næsten hvide katte. Vi finder dog af og til døvhed hos katte med andre farver. De dominante gener for hvid pelsfarve er koblet døvheden og øjnenes farve. Døve hvide katte har derfor ofte enten blå eller gule øjne og nogle gange to forskellige øjenfarver (Odd Eyed kaldes det).

Generne giver defekte føle-celler i mellemøret (Cortis organ) og lyden når derfor aldrig frem og bliver opfattet i hjernen.

Hvide killinger er ikke altid fuldstændigt døve. Nogle kan godt være svagt hørende på enten det ene eller begge øre. De er i stedet døve i bestemte frekvensområder. Det vil sige at killingerne kan f.eks. kun kan høre bestemte høje lyde

Døvheden kan både forekomme på ét øre eller på begge øre og lidelsen går i arv. Der findes ingen behandling.

Vi kan teste kattekillinger fra de er 6 uger gamle og på den måde afgøre om deres forældre har givet dem dårlige gener. Er killingen født som døv, er anbefalingen ikke at avle yderligere med de to forældre i kombination. Det er heller ikke fornuftigt at avle på den døve killing senere hen.

Erhvervet døvhed

Erhvervet døvhed skyldes en skade eller sygdom, der rammer et ellers raskt øre. Det kan f.eks. være tilstopning af øregangene, forskellige betændelsestilstande, forgiftninger eller en knude i hjernen.

Betændelse i mellemøret eller det indre øre kan skade trommehinden og/eller de andre lydfølsomme organer. I det fleste tilfælde bliver balanceorganerne også beskadiget og katten vil derfor samtidig holde hovedet skævt og have svært ved at gå lige.

Skader i hjernen eller på nerven ind til hjernen kan f.eks. blive skadet af betændelse, forgiftninger eller knuder. Disse tilfælde er ofte meget svære at vurdere og ligeså svære at behandle.

Øregangsbetændelse

Betændelse i det ydre øre – øregangsbetændelse, giver sjældent komplet døvhed, men kan nedsætte hørelsen betydeligt. I disse tilfælde er det vigtigt at få behandlet betændelsen og hørelsen vil så blive bedre.

I langt de fleste tilfælde hos katte, skyldes denne sygdom øremider. Disse kan behandles når den rette diagnose er stillet.

Kan dine killinger høre?

Spørgsmålet kan være uhyre svært at svare på uden at lave en BAER-test. Nogle kattekillinger kan nemlig være delvist døve og kun høre nogle bestemte lyde.

Prøv eventuelt med nogle af testsene herunder, men vær opmærksom på at resultatet kan være misvisende.

Høretest du kan udføre hjemme:

Killingerne skal være 3 uger gamle før deres hørelse er færdigudviklet. Du kan altså ikke lave nogle tests før det. Vent også gerne til killingerne er 5-7 uger gamle før du laver dine tests.

• Klap i hænderne lige bag kattens hoved. Pas på at katten ikke kan mærke lufttrykket fra dine hænder.
• Få din mobiltelefon til at ringe i nærheden af katten. Brug forskellige toner og slå lys og vibrationer fra.
• Brug en klikker til hundetræning. Den giver en høj skarp lyd, nogle katte reagerer på.
• Rasle med nøgler eller en klokke. Hvis du smider nøglerne på gulvet, giver det en høj lyd, men katten kan mærke vibrationerne i gulvet.

Katte kan mærke lyden

Katte bruger mange af deres sanser sammen og kan være meget fintfølende. Det kan altså være ret usikkert at lave en høre-test hjemme.

Katten mærke vibrationer i gulvet og luften som kan være næsten umærkbare af mennesker. Det er slet ikke usædvanligt at døve katte kan komme løbende når man kommer hjem og hoveddøren går. De kan også reagere hvis du taber noget på gulvet.

Det betyder ikke at katten kan høre, men at den opfanger lyden på en anden måde. katten.

En BAER-test giver svaret

En BAER-test giver et meget præcist svar på om lyd bliver opfattet i hjernen.

Hvad er Giardia?

Giardia er en encellet parasit, der lever helt overfladisk tyndtarmen. Der kan være så mange at de nærmest danner et tæppe på overfladen af tyndtarmen. I tyndtarmen sker der opformering og når de udskilles med afføring sker det i et cystestadie. Cysterne er meget resistente og kan leve flere måneder under 10 graders celcius og flere uger ved stuetemperatur. Dyrene smittes ved at indtage noget der har været i kontakt med inficeret afføring.

Der findes flere undertyper af Giardia og de Giardia undertyper vi ser hos hunde og katte her i Norden er værstspecifikke dvs. de ikke smitter til mennesker. Der findes Giardia undertyper som kan smitte imellem katte, hunde og mennesker som findes i mere eksotiske lande.

Symptomer

Nogle hunde og katte har ingen symptomer mens andre har og det er ikke klarlagt hvorfor det er sådan. Det er oftest hvalpe og killinger der rammes hårdest, dyr med et dårligt immunforsvar eller dyr der lever tæt med mange andre dyr (fx opdræt). Det er sjældent at voksne raske katte og hunde har symptomer.

• Diarré ofte kronisk (ildelugtende, blød, slimet og lys)
• Oftest INGEN blod
• Vægttab
• INGEN feber eller opkast
• Normale blodprøver

Diagnosticering

Diagnosen stilles med en afføringsprøve. Da cysterne godt kan udskilles i bølger, er det sikreste at samle afføring fra 3 på hinanden følgende dage.

Behandling

Til behandling bruges antiparasitær medicin. Behandlingen gives i 5 dage. Hvis man har flere katte eller hunde, anbefales det at alle behandles. Der findes ingen vaccine mod Giardia.

Rengøring

Behandlingen effektiveres ved samtidig at vaske dyret (hvis muligt) med klorhexidin shampoo og efterfølgende føntørre specielt den bagerste ende af dyret (da Giardia cyster foretrækker et fugtigt miljø).

Grundig rengøring af omgivelserne og dermed udryddelse af cysterne, har længe været anbefalet for at undgå re-infektion. Nyere studier hvor der er blevet udført meget kontrolleret rengøring, har dog vist at det er umuligt at udrydde Giardia fra omgivelserne. Selvom dyrene blev effektivt behandlet og omgivelserne blev rengjort “lige efter bogen”, fik dyrene Giardia igen efter nogen tid. Lige meget hvor grundigt man gør rent så vil dyret altså med meget stor sandsynlighed få Giardia igen. Viakon S som har været anbefalet til rengøring af omgivelserne, er ikke effektivt overfor cysterne, men det er Klorin og Rodalon til gengæld.

Det anbefales dog stadig at rengøre beskidte overflader og overflader der har været forurenet med afføring grundigt med klorin.

Da det altså er umuligt at udrydde Giardia, bør man i stedet fokusere på at få dyret klinisk rask (ingen diarré) samt optimere dyrets tarmflora med probiotika og fiberrig diæt. Derfor anbefales det heller ikke længere at man laver en kontrol afføringsprøve.

Her får du 3 hurtige, men effektive måder, at få din hund/kat til at gå ned i vægt

1: Dosering af foder

Nogle hælder foder i skålen, når den er tom, andre bruger et bæger til at dosere foderet. For mange er det en fin metode, men har du et overvægtigt kæledyr, kan netop dette være en del af skylden.

Så lidt som 10 % ekstra mad hver dag kan være nok til at vægten bare stiger og stiger.

Hvis en kat eksempelvis får 60 gram fordelt på en hel dag er 10 % kun 6 gram. Det er ikke meget, men nok til at lægge ekstra lag fedt på. (Nogle katte omsætter dog naturligt 60 g – det kommer an på kropsstørrelsen)

Kan du se 6 gram fra eller til i en skål, hvis ikke du vejer foderet? Her kan du se et billede af, hvor lidt 6 gram kattemad fylder.

2: Øg aktiviteten

Hvis dit kæledyr er vant til at spise på restaurant og bare få foderet serveret hver dag, uden at skulle arbejde for det, kan det hurtigt sætte sig som ekstra vægt.

Du kan selvfølgelig købe en masse aktivitetslegetøj, men du kan også gå mere simpelt til værks: Hæld foderet ud på gulvet (eller en græsplæne, når sneen er væk igen), put det en tom sodavandsflaske eller ned i et køkkenrullerør.

3: Reducér i foderet når du giver lidt lækkert

Som tommelfingerregel skal du regne med at der er 1½ gang så meget energi i vores mad i forhold til hunde- og kattefoder.

Det passer selvfølgelig ikke på alt, men som en grov retningslinje, passer det meget godt.

Det vil sige at hvis du giver 50 gram frikadelle, skal du trække 75 gram fra den øvrige dagsration.

Overvægt er sundhedsskadeligt

Det er derfor vi nu åbner vores Slankeklub, hvor vi håber på at kunne hjælpe og øge livskvaliteten for mange af vores kæledyr.

Det fleste ved nok godt at overvægt er sundhedsskadeligt på lang sigt. Det kan føre en lang række livsstilssygdomme med sig, som vi også kender fra mennesker:

• Gigt og ledproblemer
• Sukkersyge
• Hjertesygdomme
• Problemer med vejrtrækningen specielt hos racer med kort snude
• Dårlig heling af sår, samt efter operationer

Ved en slanke-konsultation vil der bl.a. ske følgende:

• Din hund eller kat bliver målt, vejet og fotograferet
• Du får vejledning og gode råd om vægttab
• Du får en gratis pose foder, hvis dit kæledyr er overvægtigt
• Du får muligheden for at melde dig ind i vores slankeklub

Er du i tvivl om dit kæledyr er overvægtig? – Få svaret i vores slankeklub

Vores veterinærsygeplejersker tilbyder VSP-konsultationer, heriblandt slankekonsultationer.

Den første slankekonsultation (intro) er gratis. Efterfølgende er det muligt at tilmelde sig slankeklubben, hvor man får kontrol-konsultationer, kontrolvejninger samt vejledning om et sundt vægttab og udregning af foderdosering.

Slankeklubben koster 400 kr. og forløber over 6 mdr.

Vi ser frem til et godt samarbejde mellem to- og firbenede

Bestil en tid på 3828 7712

Artikel af: dyrlæge Rikke Nyeman – udgivet d. 22. oktober 2018

I de seneste år har vacciner været meget oppe i medierne og det vækker mange spørgsmål. Hvor ofte skal min hund vaccineres og er det overhovedet nødvendigt at vaccinere den eller er det bare et smart påfund af dyrlægerne? Skal man lave en blodprøve i stedet for at vaccinere? I dette indlæg vil jeg forsøge at klarlægge nogle af alle disse spørgsmål, så det kan hjælpe jer som hundeejere i denne jungle, til at tage en beslutning om hvor ofte og imod hvad din hund skal vaccineres. Nedenstående indlæg bygger på WSAVA’s (World Small Animal Association) retningslinjer, som er lavet af eksperter fra hele verden uafhængigt af vaccineproducenter.

Vaccination af hund og kat

Vi vaccinerer vores hunde og katte for at beskytte dem imod farlige og smitsomme sygdomme, der kan være dødelige. Der er flere forskellige sygdomme man vaccinerer imod og det er også forskelligt, hvor lang tid en vaccine har effekt. Vores vacciner er delt op i ”Kerne-vacciner” og ”Ikke-kerne-vacciner”.

Kernevacciner

Alle hunde og katte i hele verden bør få disse vacciner, da de er imod livstruende sygdomme, der ikke findes behandling imod – kun støttende behandling. Dette er også med til at holde forekomsten af sygdommen nede. Hvis 75 % af en population er vaccineret har sygdommen meget svært ved at overleve, og det er derfor vigtigt at så mange som muligt vaccinerer deres hunde og katte.

De 3 virus som indgår i kernevaccinen hos hund er:

• Parvo-virus: Voldsom og blodig diarré og opkast
• Hundesyge: Angriber hele kroppens væv med forskellige symptomer
• Smitsom leverbetændelse: Angriber leveren

Hos kat er der kun én:

• Kattesyge: Voldsom og blodig diarré og opkast

Nye studier viser at ved korrekt basisvaccination kan disse vacciner i de fleste tilfælde holde hele hundens/kattens liv. Producenterne garanterer, at vaccinen holder i minimum 3 år, så denne vaccine bør ikke gives oftere end hvert 3. år.

En korrekt basisvaccination af hvalpen/killingen indeholder minimum 3 vacciner. Grunden til det er, at man gerne vil ramme det ”vindue”, hvor hvalpen/killingen er modtagelig for vaccinen og ikke har moderens blokerende antistoffer. Desuden vil vi gerne vaccinere hvalpen/killingen så tidligt som muligt, så den ikke går ubeskyttet rundt overfor de farlige sygdomme. Det er meget forskelligt fra ungdyr til ungdyr, hvor længe moderens antistoffer beskytter samt blokerer.

En hvalp/killing bør derfor modtage vaccinerne som 8, 12 og 16 uger og derefter når de er 6-7 måneder (nogle vælger at vente til de er et år).

Blodprøve/Titertest

Det er nu muligt at teste om din hund/kat har behov for at blive vaccineret med kernevaccinen med en blodprøve efter den er blevet basisvaccineret. Hvis dyret har antistoffer for sygdommene er det ikke nødvendigt at vaccinere og man kan vente yderligere 3 år med enten at vaccinere eller gentage blodprøven. På denne måde undgår man at overvaccinere.

Titertesten kan bruges efter hunden har fået sin basisvaccination fx i stedet for at give den vaccinen når den er 6-7 måneder (eller 1 år) og fremefter hvert 3. år.

Dansk Kennel Klub godkender titertesten på lige fod med en vaccination til udstillinger, prøver med mere.

Ikke-kernevacciner hund

Gives til hunde der er i risiko for at få sygdommene.

• Leptospirose (bedre kendt som rottesyge)
  • Bakterie der udskilles med urin fra inficerede dyr fx rotter
  • Kan give leversvigt og/eller nyresvigt
  • Risikogruppe: Hunde der bader i søer eller hav, drikker af søer eller vandpytter
  • Zoonose (kan smitte til mennesker)
• Kennelhoste
  • Øvre luftvejsinfektion
  • Ofte selveliminerende
    • Nogle hunde (oftere hvalpe og ældre hunde) kan udvikle lungebetændelse
  • Risikogruppe: Hunde der færdes meget blandt andre hunde; i hundeskove, i hundeparker, til hundetræning, i kennel, udstillinger osv.
• Borrelia
  • Overføres med skovflåter og kan give forskellige symptomer.
  • Risikogruppe: Hunde der ofte har flåter

Disse vacciner virker på en anden måde end ”kernevaccinerne” og holder kun 1 år. Hvis din hund er i risiko for de ovenstående sygdomme bør den vaccineres mod dem 1 gang om året og der kan ikke laves en titertest.

Ikke-kernevacciner kat

• Calicivirus og herpesvirus
  • De 2 virus kaldes samlet for ”katteinfluenza” og giver primært øvre luftvejsinfektioner hos katte.
  • Risikogruppe: ALLE katte. Katte der jævnligt er i kontakt med andre katte (går ude, bliver passet i pension, går på udstillinger mm) bør vaccineres 1 gang årligt mens katte der kun lever indenfor og ikke er i kontakt med andre katte vaccineres hvert 3. år.
• Chlamydia
  • En virus der ligeledes giver øvre luftvejsinfektion og øjeninfektioner.
  • Risikogruppe:  Katte der lever i katterier eller steder hvor mange katte lever tæt. Gives årligt.
• Katteleukæmi (FeLV)
  • En virus der giver leukæmi. Overføres med blod (fx blodig slåskamp), spyt og parring.
  • Risikogruppe: Katte der går ude og evt. kan finde på at slås med andre katte samt til katte der bruges til avl. Gives årligt.

Alt dette er en smule kompliceret og vi sørger selvfølgelig for, i samråd med dig som ejer, at finde ud af hvilke vacciner der er nødvendige for lige netop din hund og/eller kat.

Ring til klinikken hvis du har spørgsmål på TLF: 38 28 77 12